Daily Brain Hacks

Daily Brain Hacks

Vi går alle med en eller anden forestilling om, hvem vi hver især er som person – eller nærmere – hvem vi tror, vi er. Egentlig kunne man sige, at vi alle er produkter af forskellige indflydelser fra omverdenen. Jo længere vi går med den samme forestilling om, hvem vi er, jo sværere kan det være at ændre den.

Det hele handler om vaner, og om at vores hjerne – ligesom en computer – kan hackes! Og så endda på den gode måde. Vi kan nemlig, gennem forskellige øvelser, hacke vores hjerne til at tænke mere positivt, til lige at yde det ekstra og til meget andet. Det lyder måske som lidt af en hypnose, og er det på sin vis også. Dog er det uden en hypnotisør, der tæller ned fra 10, så man efterfølgende falder i søvn. Sofaen slipper man ikke helt for – da det at tage en powernap i løbet af en lang dag faktisk er på listen over nogle af de ting, der kan gøre dig mere glad og give dig fornyet energi!

Chris MacDonald har forsket i, om powernaps egentlig kan svare sig, eller om det bare er opreklameret at tage en middagslur. Som det er i dag, ligger det i vores menneskelige døgnrytme, at vi sover én gang i døgnet. Og selvom det lyder rimelig banalt, er det sjovt at tænke over. Over 85 % af klodens pattedyr har nemlig søvnrytmer, der er delt op i flere stræk. Vi ved endnu ikke med sikkerhed, om vi mennesker er bygget til naturligt at skulle sove én gang i døgnet. Børn og ældre sover f.eks. ofte middagslure – det samme gør man også i andre kulturer. Så hvem ved, måske er vi i virkeligheden bygget til at skulle tage en lur midt på dagen?

Det hele handler om, hvornår på dagen man tager en lur. Det fungerer sådan, at jo længere tid, der går mellem vores sidste fyldestgørende søvn, jo kraftigere træthedssignaler sender hjernen, det som kaldes søvnpres. Når vi står op om morgenen begynder dette søvnpres at stige, og det fortsætter med at stige, indtil næste gang vi for sovet. De fleste kender det at blive trætte om eftermiddagen, men så at live op igen hen mod aftenen. Det skyldes vores biologiske ur i hjernen, der sender ’vågenhedssignaler’ sent på eftermiddagen. Disse signaler modvirker altså vores søvnpres!

Nu kan man så spørge sig selv, om det overhovedet hjælper at tage sådan en lur. Det spørgsmål har NASA forsøgt at besvare i en række eksperimenter. Et af eksperimenterne blev ledet af søvnforskeren David Dinges, som er professor ved University of Pennsylvania. Studierne viste, at piloter, der fik en lur på 26 minutter (imens en co-pilot overtog styringen) vågnede op og viste 34 % stigning i deres overall performance og 54 % stigning i deres årvågenhed! Der er vidst ikke andet at sige til det end godnat og god powernap!

Inden der bliver serveret en lang liste over brain-hacks-øvelser, er det godt lige at huske på, hvor vigtigt og givende det er at have en glad hjerne. Hvis man hver dag tænker over at smile lidt mere, og forsøger at undgå negative tanker, får man mere ud af brain-hacks-øvelserne – og selvfølgelig sin dag.

Vi ved, at en glad hjerne performer langt bedre end en negativ hjerne, det viser Harvard Ph.D.en Shawn Achors studier. Han fortæller, at efter at have observeret hjerner i realtid i fMRI-scannere, kan man se, hvordan det mentale fokus fysisk flyttes i hjernen, når den er negativ, og dermed bruger den båndbredde, der ellers vil være tilgængelig for den forreste del af hjernen, frontallappen, som hjælper os med at træffe beslutninger. Er man derimod glad, befinder hjernen sig i et helt andet stadie, end når den er negativ – hvor den ”mentale båndbredde” er tilgængelig for de dele af hjernen, som lader os befinde os i tilstande af kreativitet, innovationsevne, effektivitet og high performance.

Og nu til øvelserne!
Vi starter med at kigge lidt på øvelser til hukommelsen. Hjerneforskning og digital hukommelsestræning er nemlig en sprængfarlig ny cocktail, når det gælder om at få sin hukommelse hvæsset til hidtil usete skarpheder. Sider som Memrise.com og Cerego.com er to enormt spændende bud på, hvordan du kan digitalisere hukommelsestræningen og blive en huske-atlet! Opret en profil, og lad en algoritme gøre al arbejdet med at huske, hvornår du skal træne din hukommelse igen inden for dine udvalgte områder – det er nemt, sjovt og gratis!

Fra hukommelse til musik. Din yndlingsmusik har nemlig en positiv effekt på din både din hukommelse, IQ og koncentration. Engelsk forskning påviser, at hjerterytmen følges med rytmen i musik – hurtig musik får dit hjerte til at slå hurtigere, og langsom musik får det til at slå langsommere. Lydniveauet har også en vigtig rolle; 50 decibel er godt for ro og detaljeorientering, 70 decibel (cafeniveau) er optimalt for kreativitet, hvorimod 85 decibel forstyrrer kreativiteten og detaljeorienteringen. Musik rammer hjernens område for latter og nydelse – og med vores viden fra lykke- og hjerneforskning, så er det faktisk fantastiske nyheder for vores kreativitet og produktivitet. Så med den rette musik kan vi faktisk hacke vores hjerner i den ene eller anden bane. Siden Focusatwill.com er et spændende bud på, hvordan du kan ’tvinge’ din hjerne til at være mere fokuseret og kreativ ved at lytte til udvalgt musik, der har 60 BPM (beats per minute). 60 slag i minuttet er nemlig et magisk tal for kroppen – det er vores hvilepuls og den rytme, der får os til at slappe af.

Din hjerne elsker motion – selv om du måske ikke gør det! listede vi nogle gode øvelser til, hvordan man bliver mere glad. Disse øvelser kan også bruges som daglige brainhacks, så i skal ikke snydes for lige at få et par af dem igen – gode råd kan man nemlig ikke få for mange af.

Gode råd …

  • Træn! Dyrk 30 min. sport 3 gange om ugen – Tal Ben Shahar siger, at det skulle give den samme hjernekemiske lykkeeffekt som et antidepressiv!
  • Mynte gør dig mere fokuseret og frisk. Brug det i te, i vand, i maden eller som olie for at give din hjerne et boost.
  • Vil du gerne have en højere IQ, bedre indlæring og mindre migræne? Så tag fiskeolie hver dag!
  • Skriv ned, hvad der gør dig glad, hver dag – det hjælper med at træne din hjerne i at tænke positivt. Neuroforskere fortæller, at denne metode er en af de letteste til hurtige resultater.
  • Når du gør noget godt for andre, så få du hjernekemisk selv den største gevinst! Mon der er en kollega, der fortjener en god kop kaffe eller lidt hjælp i dag?

Vi ved, at mennesket udfører ca. 250 vaner hver eneste dag – det har det danske brand-ikon Martin Lindstrøm været med til at fastlægge. Alt fra hvordan du lægger dig til at sove, til hvilken hånd du spiser morgenmaden med, og hvor du tænder lyset osv. Så hvorfor ikke gøre et par af brain-hacks-øvelserne til daglige vaner? God hjerne-træning!